Beboelsesvogne kommer i mange forskellige størrelser til mange forskellige formål. Før du lejer en vogn, er det derfor altid en god idé at tjekke, om du nu også har fat i den helt rigtige model. Derfor hjælper vi dig lidt på vej med en vejledning til valg af beboelsesvogn samt en overskuelig gennemgang af ofte stillede spørgsmål.
Vejledning: Hvilken beboelsesvogn skal jeg vælge?
I vejledningen opstiller vi først en række spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, før du går i gang med at kigge efter drømmevognen. Derefter har vi lavet en oversigt, der kort opsummerer, til hvilke situationer og behov vores beboelsesvogne er bedst egnede. Listen skal dog tages med forbehold – hos os er der nemlig altid mulighed for at justere letvognene, så de passer til dig.
Leder du ikke efter en vogn til beboelse? Find toiletvogne, mandskabsvogne, skurvogne til opbevaring m.m. på vores komplette liste over vogne til leje.
Nyttige spørgsmål til valg beboelsesvogn
- Hvor mange personer skal vognen kunne rumme?
- Skal du kunne vaske og/eller tørre tøj?
- Skal du kunne lave mad i vognen?
- Hvor højt vægter du komfort?
- Hvor meget betyder prisen?
- Hvor længe skal du/I bo i vognen?
- Skal du bo sammen med familie, kolleger eller noget helt tredje? Er der behov for adskilte rum?
Se også ofte stillede spørgsmål nedenfor
Liste med beboelsesvogne
5-personers beboelsesvogn – luksusudgaven
Komforten er i højsædet i denne luksusmodel, der er fuldt udstyret med komplet køkken, bad og vaske- og tørremuligheder, stue med sovesofa og 50” fladskærm samt soveværelse med dobbeltseng eller familiekøjeseng. Beboelsesvognen egner sig til både længere og kortere ophold. En indsat skydedør mellem køkken og stue skaber mulighed for privatliv for alle vognens beboere.
Vognen er ideel til familier på fire eller fem personer, men den kan også sagtens benyttes af mandskab på byggepladsen.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
4-personers beboelsesvogn – en komfortabel vogn med det hele
Denne fire personers husvogn, der også kommer med fuldt udstyret badeværelse og køkken samt en kombi vaske-/tørremaskine, er det gode, prisvenlige alternativ til den luksuriøse beboelsesvogn. Vognen indeholder to soverum med køjesenge og egner sig også til både længere og kortere ophold. Køjesengene kan udskiftes med almindelige 80×200 senge.
Vognen er ideel som familie- og mandskabsvogn til fire personer.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
4-personers, 4-værelses beboelsesvogn – en komfortabel vogn med det hele
I denne vogn er der 4 separate soveværelser med garderobeskab. Der er naturligvis et fuldt udstyret badeværelse og køkken med opvaskemaskine, køleskab, kogeplade, håndvask og skabe.
Alrummet er desuden udstyret med en faldskærm med digital antenne. Vognen er det gode, prisvenlige alternativ til den luksuriøse beboelsesvogn.
Vognen egner sig også til både længere og kortere ophold, som familie- eller mandskabsvogn til fire personer.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
2-personers beboelsesvogn – til parret og egoisten
Ud over stort, fuldt udstyret badeværelse og køkken, indeholder vores 2-personers beboelsesvogne også vaskemaskine med indbygget tørretumler. Vognene har masser af skabsplads og egner sig både til længere og kortere ophold. Husvognene leveres som standart med en 140×200 seng. Vognene kan også leveres uden seng, hvis lejer i stedet ønsker at bruge sin egne seng.
2-personers husvognen er en anelse mindre end sin storebror, 2 personers XL beboelsesvognen. Det gør at den er nemmere at få ind på en lille eller smal grund.
Beboelsesvognene er ideelle til par, makkerpar eller som egoistvogne.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
2-personers XL beboelsesvogn – til parret og egoisten
Denne husvogn er 90 cm. længere og 20 cm. bredere end vores almindelige 2 personers beboelsesvogn. De ekstra centimeter giver meget ekstra plads indvendigt i vognen.
Indretningen i vognene er den samme. Derudover er der også blevet plads til opvaskemaskine i køkkenet i denne vogn.
Vognene har masser af skabsplads og egner sig både til længere og kortere ophold.
Denne vogn er ligesom dens forgænger perfekte som en prisvenlig boligvogn til parret, som skal renovere eller ombygge. Eller som billig midlertidig bolig til håndværkerne.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Badeværelse/ Bryggers – specialdesignet toiletvogn
Vognen indeholder naturligvis et stort badeværelse med bruser, toilet m/kværn samt håndvask. Derudover er vognen er meget praktisk indrettet med et bredt bord over vaskemaskine/tørretumbler, som kan bruges både til pusleplads og til vasketøj m.m.
Alle vores toiletvogne er plug-and-play – dvs. nemme at installere og klar til brug. Der medfølger 25 m vandslange, 25 m afløbsslange og 25 m elkabel 230 V.
Toilet-/bryggersvognen kan, som alle vores vogne leveres eller hentes af lejer selv.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Mobilt badeværelse – til dig som skal renovere
Badmobil, toiletvogn, mobilt badeværelse – En meget populær vogn, hvis huset/badeværelset skal renoveres. Udlejes også til festen, hvis der er brug for ekstra kapacitet. Vognen er fuldt udstyret badeværelse med toilet, brusekabine, håndvask og bordplads.
Alle vores toiletvogne er plug-and-play – dvs. nemme at installere og klar til brug. Der medfølger 25 m vandslange, 25 m afløbsslange og 25 m elkabel 230 V.
Toiletvognen kan, som alle vores vogne leveres eller hentes af lejer selv.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Mini mobilt badeværelse – til den begrænsede plads
Et badeværelse, hvor der er begrænset adgangsforhold. Den kan let placeres, hvor der er kun lidt plads indkørslen/forhaven eller på en gangsti langs husmuren.
De er det hele i vognen – toilet, håndvask og brusekabine og god gulvplads.
Vognen har ingen transporthjul og skal leveres af Simple Homes, da det kræver en specialtrailer. Vi leverer selvfølgelig over hele landet.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
VIP dobbelt toiletvogn – Limousinen blandt toiletvogne
To separate toiletter i eksklusiv stil.
Skal du holde bryllup, fødselsdag, jubilæum eller anden fest, kan du leje denne vogn. Indvendigt er dametoilettet beklædt med flot skovfolie. Begge toiletter har spejle fra gulv til loft.
Til vognen kan tilkøbes startsæt med håndsæbe, papirhåndklæder, toiletpapir og børster.
Alle vores toiletvogne er plug-and-play – dvs. nemme at installere og klar til brug. Der medfølger 25 m vandslange, 25 m afløbsslange og 25 m elkabel 230 V.
Toiletvognen kan, som alle vores vogne leveres eller hentes af lejer selv.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Dobbelt toiletvogn – den alsidige model
Vognen har to toiletter – ét med kværn og ét med tankkapacitet til ca. 250-300 besøg – og kan derfor opstilles og bruges overalt – til havefesten eller i skoven.
Alle vores toiletvogne er plug-and-play – dvs. nemme at installere og klar til brug. Der medfølger 25 m vandslange, 25 m afløbsslange og 25 m elkabel 230 V.
Toiletvognen kan, som alle vores vogne leveres eller hentes af lejer selv.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Køkkenvogn m/ badeværelse – perfekt til renovering af køkken
En yderst praktisk løsning med komplet badeværelse.
Vognen har komplet stort separat køkken med bord og stole til 4/5 personer. Der er masser af skabsplads, indbygget ovn, kogeplade, køle-/fryseskab, opvaskemaskine emhætte og køkkenvask.
Derudover indeholder vognen stort badeværelse med bruseniche og en kombi vaskemaskine/tørretumbler.
Vognen kan placeres, hvor du ønsker det. Den er utroligt populær blandt VVS og murer virksomheder – men også til private.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Mini køkkenvogn – til begrænset plads i indkørsel eller haven
Vognen er udstyret med komplet køkken fra Designa med masser af skabsplads. Den indeholder naturligvis indbygget ovn, kogeplade, stort køle-/fryseskab, opvaskemaskine, emhætte og vask, samt bord og stole til 4 personer.
Vognen kan placeres, hvor du ønsker det. Den er utroligt populær blandt VVS og murer virksomheder – men også til private.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Spise-/kontor/multivogn – 10-personers – det fleksible og prisvenlige alternativ
Spise-/kontor-/multivognen kan bruges til et væld af opgaver – deriblandt som prisvenligt og rummeligt alternativ til vores andre beboelsesvogne. Vognen har intet køkken, men kommer med køleskab og kan indrettes med senge, TV m.m. efter behov. Indbygget vandtank i vognen betyder, at det ene toilet kan køre offline, og at vognen derfor kan bruges langt fra afløb og fast vandforsyning. Derudover har den et kværntoilet til fast tilslutning. Vognen er et billigt alternativt til andre beboelsesvogne, og den er særligt god til kortere perioder, hvor fleksibilitet og pris er vigtigere end komfort.
Multivognen er for både privat og erhverv.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Multivogn m/ tekøkken 1 rums – til teenageværelse eller mandskabsvogn
Man har næsten frie hænder til selv at bestemme hele indretningen. Vognen har et stort opholdsrum, hvori der er monteret et lille fint tekøkken. Den leveres som standard tom, men der kan indsættes bord og stole til 6 personer, eller f.eks. en seng, sofa mm. Så kan vognen bruges som en beboelsesvogn, teenageværelse ol. Vognen har desuden et stort fint komplet badeværelse med god bruseniche, håndvask, WC og faste hylder.
Vognen kan bl.a. bruges både som mandskabsvogn til 6 personer, skurvogn, eller i kombination med en anden eller større beboelsesvogn.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Multivogn m/ tekøkken 2 rums – indretning efter eget ønske
Vognen har to store opholdsrum, som der er rig mulighed for at indrette med egne møbler.
Vognen har to store opholdsrum, og en lille entré med et lille fint tekøkken. Den leveres som standard tom, men inventar som senge, stole og borde kan tillejes, så kan vognen bruges som en ekstra beboelsesvogn ol. Vognen har desuden et stort fint komplet badeværelse med god bruseniche, håndvask, WC og faste hylder.
Vognen kan bl.a. bruges både som længere eller kortere ophold, mandskabsvogn/skurvogn og rumme op til 12 personer.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
4-personers mandskabs- og skurvogn – den billige løsning
Leder du efter en simpel beboelsesvogn til mandskabet, er denne ældre model en billig og god løsning. Vognen er udstyret med toilet, brusekabine, håndvask, køleskab, spise- og opholdsrum samt ét stort rum, der kan indrettes med senge til overnatning eller bruges til opbevaring af materialer og værktøj. Den er særligt god til korte perioder og stramme budgetter.
Vognen er bedst egnet som mandskabsvogn.
Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål: Kan jeg selv hente og tilslutte vognen?
Svar: Ja, det kan du. Det kræver dog at du har lidt teknisk forståelse og indsigt. Der medfølger ikke en opsætningsvejledning. Vi står selvfølgelig til rådighed på telefonen til teknisk support. Hvis du ikke har mulighed for selv at hente, står vi også gerne for en billig levering og tilslutningsløsning.
Spørgsmål: Har I andre typer vogne?
Svar: Ja, vi har mange forskellige typer vogne, der kan indrettes på mange forskellige måder. Her på hjemmesiden kan du finde et udpluk af vores mest almindelige vogne. Kan du ikke finde lige præcis den type, du søger? Ring til os, så finder vi en vogn, der passer til dig og dine behov.
Spørgsmål: Skal jeg selv stå for rengøring?
Svar: Det er op til dig! Hvis du gerne vil spare på udgifterne, kan du sagtens selv stå for rengøring. Vælger du den løsning, er vores eneste krav, at vognene kommer tilbage i samme stand, som da de blevet leveret. Alternativt kan vores personale rengøre vognen til konkurrencedygtige priser.
En hovedrengøring tager normalt 4-12 timer afhængigt af størrelse. Husk ovn, køleskab, bag og under senge, i skabe, fuger, armature osv.
Spørgsmål: Må man have husdyr i vognene?
Svar: Der skal søges om tilladelse til det enkelte kæledyr. Der må ikke være dyr i vognene uden tilladelse.
Spørgsmål: Kan man bo i vognene om vinteren?
Svar: Vores vogne er blandt de bedst isolerede på markedet og kan derfor sagtens bruges hele året rundt. Vand- og kloakslanger skal dog frostsikres, hvis de skal bruges i vinterhalvåret. Vi udlejer også isolerede opvarmede vinterslanger, men du er også velkommen til selv at arrangere vintersikring af slangerne.
Spørgsmål: Kan vognen stå på en skrå flade?
Svar: Som udgangspunkt er svaret nej. Vognen skal stå i vater (vandret) og altid med vægten på hjulene. Støttebenene er kun med for at yde støtte og fastholde balancen. Hvis vognen skal bruges i ujævnt terræn, kan man dog køre den op på for eksempel opklodsninger af fliser eller træ for derved at sikre en vandret position.
Spørgsmål: Hvordan tilsluttes vand?
Svar: Med vognene følger altid en 25-meters vandslange. Længere slanger kan tillejes. Alle slanger kan kobles til helt normale udendørshaner.
Spørgsmål: Hvordan tilsluttes kloak?
Svar: De fleste af vores vogne har afløbskværn, så de kan pumpe afløbsvandet fra en afstand af op til 50 meter. Derudover følger 25 meter lang kloakslange altid med vognen. For at tilslutte kloak skal du blot finde nærmeste kloak og føre slangen derned. Vær dog opmærksom på, at slangen ikke bliver klemt af kloakdækslet – det kan du undgå ved at lægge en stykke træ eller lignende mellem dæksel og jorden.
Spørgsmål: Hvordan tilsluttes strøm?
Svar: Alle vogne kommer med et 25 meter langt strømkabel med enten et rødt 16 amp. CEE kraftstik eller et almindeligt 230 volts stik, som passer i alle almindelige stikkontakter. Længere kabler kan tillejes.