fbpx

Valg af beboelsesvogn og ofte stillede spørgsmål

Beboelsesvogne kommer i mange forskellige størrelser til mange forskellige formål. Før du lejer en vogn, er det derfor altid en god idé at tjekke, om du nu også har fat i den helt rigtige model. Derfor hjælper vi dig lidt på vej med en vejledning til valg af beboelsesvogn samt en overskuelig gennemgang af ofte stillede spørgsmål.

Vejledning: Hvilken beboelsesvogn skal jeg vælge?
I vejledningen opstiller vi først en række spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, før du går i gang med at kigge efter drømmevognen. Derefter har vi lavet en oversigt, der kort opsummerer, til hvilke situationer og behov vores beboelsesvogne er bedst egnede. Listen skal dog tages med forbehold – hos os er der nemlig altid mulighed for at justere letvognene, så de passer til dig.

Leder du ikke efter en vogn til beboelse? Find toiletvogne, mandskabsvogne, skurvogne til opbevaring m.m. på vores komplette liste over vogne til leje.

Nyttige spørgsmål til valg beboelsesvogn

  • Hvor mange personer skal vognen kunne rumme?
  • Skal du kunne vaske og/eller tørre tøj?
  • Skal du kunne lave mad i vognen?
  • Hvor højt vægter du komfort?
  • Hvor meget betyder prisen?
  • Hvor længe skal du/I bo i vognen?
  • Skal du bo sammen med familie, kolleger eller noget helt tredje? Er der behov for adskilte rum?

Se også ofte stillede spørgsmål nedenfor

Liste med beboelsesvogne

4/5-personers beboelsesvogn – luksusudgaven
Komforten er i højsædet i denne luksusmodel, der er fuldt udstyret med komplet køkken, bad og vaske- og tørremuligheder, stue med sovesofa og 50”fladskærm samt soveværelse med dobbeltseng eller familiekøjeseng. Beboelsesvognen egner sig til både længere og kortere ophold. En indsat skydedør mellem køkken og stue skaber mulighed for privatliv for alle vognens beboere.

Vognen er ideel til familier på fire eller fem personer, men den kan også sagtens benyttes af mandskab på byggepladsen.

Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen

4-personers beboelsesvogn – en komfortabel vogn med det hele
Denne fire personers husvogn, der også kommer med fuldt udstyret badeværelse og køkken samt vaskemaskine, er det gode, prisvenlige alternativ til den luksuriøse beboelsesvogn. Vognen indeholder to soverum med køjesenge og egner sig også til både længere og kortere ophold. Køjesengene kan udskiftes med almindelige senge.

Vognen er ideel som familie- og mandskabsvogn til fire personer.

Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen

2/3-personers beboelsesvogn – til parret og egoisten
Ud over stort, fuldt udstyret badeværelse og køkken, indeholder vores 2-personers beboelsesvogne også vaskemaskine med indbygget tørretumler. Vognene har masser af skabsplads og egner sig både til længere og kortere ophold.

2-personers husvognene fås med og uden skillevæg m/skydedør. I typerne med skillevæg er der som udgangspunkt monteret en køjeseng, der dog kan udskiftes med en 140x200cm seng. Udgaven uden skillevæg kommer som standard med en 2-personers sovesofa. Der kan tillige monteres en familiekøjeseng, så der kan blive sovepladser til 3 personer i vognen. Vognene kan også leveres uden senge og sofaer, hvis lejer i stedet ønsker at bruge sine egne senge.

Beboelsesvognene er ideelle til par, makkerpar eller som egoistvogne.

Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen

Spise-/kontor/multivogn – 10-personers – det fleksible og prisvenlige alternativ
Spise-/kontor-/multivognen kan bruges til et væld af opgaver – deriblandt som prisvenligt og rummeligt alternativ til vores andre beboelsesvogne. Vognen har intet køkken, men kommer med køleskab og kan indrettes med senge, TV m.m. efter behov. Indbygget vandtank i vognen betyder, at det ene toilet kan køre offline, og at vognen derfor kan bruges langt fra afløb og fast vandforsyning. Derudover har den et kværntoilet til fast tilslutning. Vognen er et billigt alternativt til andre beboelsesvogne, og den er særligt god til kortere perioder, hvor fleksibilitet og pris er vigtigere end komfort.

Multivognen er for både privat og erhverv.

Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen

4-personers mandskabs- og skurvogn – den billige løsning
Leder du efter en simpel beboelsesvogn til mandskabet, er denne ældre model en billig og god løsning. Vognen er udstyret med toilet, brusekabine, håndvask, køleskab, spise- og opholdsrum samt ét stort rum, der kan indrettes med senge til overnatning eller bruges til opbevaring af materialer og værktøj. Den er særligt god til korte perioder og stramme budgetter.

Vognen er bedst egnet som mandskabsvogn.

Læs mere, se pris og fuld inventarliste for vognen

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål: Kan jeg selv hente og tilslutte vognen?
Svar: Ja, det kan du. Med alle vogne følger en grundig vejledning til, hvordan de skal tilsluttes. Opstår der alligevel tvivl, er du altid velkommen til at ringe. Hvis du ikke har mulighed for at hente, står vi også gerne for en billig levering og tilslutningsløsning.

Spørgsmål: Har I andre typer vogne?
Svar: Ja, vi har mange forskellige typer vogne, der kan indrettes på mange forskellige måder. Her på hjemmesiden kan du finde et udpluk af vores mest almindelige vogne. Kan du ikke finde lige præcis den type, du søger? Ring til os, så finder vi en vogn, der passer til dig og dine behov.

Spørgsmål: Skal jeg selv stå for rengøring?
Svar: Det er op til dig! Hvis du gerne vil spare på udgifterne, kan du sagtens selv stå for rengøring. Vælger du den løsning, er vores eneste krav, at vognene kommer tilbage i samme stand, som da de blevet leveret. Alternativt kan vores personale rengøre vognen til yderst konkurrencedygtige priser.

En rengøring tager normalt 4-6 timer afhængigt af størrelse. Husk ovn, køleskab, bag senge, i skabe osv.

Spørgsmål: Må man have husdyr i vognene?
Svar:  Der skal søges om tilladelse til det enkelte husdyr. Der må ikke være dyr i vognene uden tilladelse.

Spørgsmål: Kan man bo i vognene om vinteren?
Svar: Vores vogne er blandt de bedst isolerede på markedet og kan derfor sagtens bruges hele året rundt. Vand- og kloakslanger skal dog frostsikres, hvis de skal bruges i vinterhalvåret. Vi udlejer også isolerede opvarmede vinterslanger, men du er også velkommen til selv at arrangere vintersikring af slangerne. 

Spørgsmål: Kan vognen stå på en skrå flade?
Svar: Som udgangspunkt er svaret nej. Vognen skal stå i vater (vandret) og altid med vægten på hjulene. Støttebenene er kun med for at yde støtte og fastholde balancen. Hvis vognen skal bruges i ujævnt terræn, kan man dog køre den op på for eksempel opklodsninger af fliser eller træ for derved at sikre en vandret position.

Spørgsmål: Hvordan tilsluttes vand?
Svar: Med vognene følger altid en 25-meters vandslange. Længere slanger kan tillejes. Alle slanger kan kobles til helt normale udendørshaner.

Spørgsmål: Hvordan tilsluttes kloak?
Svar: De fleste af vores vogne har afløbskværn, så de kan pumpe afløbsvandet fra en afstand af op til 50 meter.  Derudover følger 25 meter lang kloakslange altid med vognen. For at tilslutte kloak skal du blot finde nærmeste kloak og føre slangen derned. Vær dog opmærksom på, at slangen ikke bliver klemt af kloakdækslet – det kan du undgå ved at lægge en stykke træ eller lignende mellem dæksel og jorden.

Spørgsmål: Hvordan tilsluttes strøm?
Svar: Alle vogne kommer med et 25 meter langt strømkabel med enten et rødt 16 amp. CEE kraftstik eller et almindeligt 230 volts stik, som passer i  alle almindelige stikkontakter. Længere kabler kan tillejes.

Menu